Død over den rådne banan

Død over den rådne banan - udkantsdanmark - Anja Korsgaard - fotokunst
En fundamental undersøgelse af kontraster og polernes gensidige afhængighed. Frastødning og tiltrækning af tilsyneladende adskilte elementer i et større billede. Storbymenneske kontra udkantsdanmark. Svag kontra stærk. Religioner, folkeslag, generationer, der alle brydes i hver sin pol, og ser sig som adskilt fra den anden ende af en fælles virkelighed.

Se flere Spor af Ord her:

"Den Gode Cirkel"

Død over
den rådne banan

Du er for svag
Du er for gammel
Du er for blød
Jeg væmmes ved Dig
Derfor må Du dø

Men Jeg er kun
I kraft af Dig
Hvis ikke Jeg kan
Sættes i forhold til Dig
Hvad var Jeg
Var Jeg
Ingen ting
Ikke nogen
Ingen steder

Ikke udenfor
Ikke indenfor

Jeg spejles i Dig
Jeg kan se hvad
Jeg er
Jeg bryder mig ikke
Om
Det Du spejler tilbage

Jeg er ikke svag
Jeg skal ikke ældes
Langsomt sygne hen
Sortne i Dine øjne
Tage form af Din hånd

Vil Jeg vælge at opløses
Uden kontraster, kanter
Vil Jeg vælge døden
Din Min Nu Dø
Dø for Fanden
Dø for Gud
Skyld
Forspildes
Liv – Du og Jeg –
I tanken
Om en gammel
Blød og uønsket
Rådden banan?

Udsigten
Skærer i øjnene
Jeg lukker øjne
Mørket omslutter
Kontraster, konturer
Forsvinder
Jeg er ikke mere

Vi kan leve videre